Korendekager

KorendekagerKorendekager er en gammeldags julesmåkage, som jeg altid fik hos min kære farmor i juletiden.
Den milde småkagesmag blandet med korender giver en rigtig dejlig julet smag.
Denne julesmåkage er et hit at lave sammen med børn, da de kan deltage med at trille dejen ud i kugler og trykke dem med en gaffel.

Denne opskrift giver ca. 40 korendekager.

Dette skal du bruge for at lave korendekager:

300 gram mel
225 gram smør eller margarine
75 gram sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 stort æg
8 spsk. korender

Sådan laver du korendekager:

  1. Smør eller margarine hakkes ud i firkanter i en skål.
  2. Resten af ingredienserne tilsættes og blandes sammen med hænderne.
  3. Det hele æltes sammen til en samlet dej ude på bordet.
  4. Form omkring 40 små kugler og sæt dem på en bagepapirbelagt plade.
  5. Mærk kuglerne med en gaffel dyppet i mel.
  6. Bag korendekagerne på nederste rille ved 200-210 grader i ca. 5-6 minutter.

TIP! Hvis du ikke så vild med korender, så kan de erstattes af tilsvarende mængde hakkede rosiner.


Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*