Jødekager
Jødekager er uden tvivl den julesmåkage som mine børn bedst kan lide. De elsker at hjælpe til når jødekagerne skal trykkes ud i forskellige forme og “males” med æg og drysses med kanelsukker. Jødekager er en nem og børnevenlig julesmåkage.
Dette skal du bruge for at lave jødekager: (ca. 75 stk.)
250 gram mel
½ tsk. hjortetaksalt
150 gram smør eller margarine
100 gram sukker
1 æg
Pynt:
25 gram mandler
kanelsukker
Sådan laver du jødekager
- Bland mel og hjortetaksalt.
- Smuldr fedtstoffet i.
- Tilsæt sukker og æg.
- Æltes hurtigt sammen til en dej.
- Læg dejen koldt i mindst en time.
- Rul dejen ud og udstik forskellige julefigurer.
- Figurerne pensles med æg.
- Drysses med kanelsukker og hakkede mandler.
- Jødekagerne bages i 6-8 minutter ved 200 grader.
TIP! Hvis du ikke kan lide mandler, så kan de sagtens undlades eller erstattes af hakket nødder.
Det er super gode jødekager, Fik den i eftermiddag hos min datter . og vi var enige om de er knaldhamrende gode .
god jul alle
Kan man bruge normalt salt?
Nej, det kan man ikke!
Hjortetaksalt er et kraftigt hævemiddel, som gør småkagen luftig og sprød.